Nu er vi halvvejs igennem den foerste måned med forberedelser til at blive kvalificeret til at undervise 50 larmende swahili talende unger. I denne uge besoegte vi en urtekyndig, havde besoeg af 3 universitetsstuderende til debat og vaeret på officielt besoeg på en ny opstartet boernehave/skole.
Når man som mzungo vader ind i et kvarter hvor der formentlig aldrig er set hvide foer stopper folk op, peger eller kalder på os med det tilnavn jeg efterhånden er ved at blive en smule småtraet af. Mzungo.
Vi joker lidt med en lignende situation i DK. Stoppe op ved synet af en person af afroafrikansk afstamning og råbe:"NEGER"... Meen det er et helt utaenkeligt senario, isaer i DK. Dog beskriver det meget godt den mentale forskel mellem et sakndianvisk folk og et afrikansk. Her stopper man op ved hver forbipasserende, spoerger hvordan det gaar og hvor man skal hen. Alt gaar lidt langsomere og er mere present.Hvis du taenker noget siger du det, er du sur vises det og ser du en hvid råber du hvis du oensker deres interesse.
Egentlig meget logisk adfaerd men til tider også meget langsommelig og tit er jeg ude for at en gåtur på 5 min bliver forlaenget en time.
I tirsdags saa vi masaidance. Dvs. 20 meget moerke maend der hopper og udstoeder lyder der forbavsende nok bliver til et slags rytme-tone billlede hvor der saa er en forsanger som krydser en montonme rytme med imponerende improvisationer. Ialtimens jeg lyttede til dette inferno, sad der en kvinde med sit barn paa skoedet. Barnet fandt tilsyneladende ikke dansen eller alle lydene interesante, men stirrede paa mig med bundloese oejne raekte ud efter min haand og aede den.
Inaeste uge skal vi paa safari og vi tager en natfaerge som eftersigende skulle vaere en meget speciel oplevelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar